Seniorkoret "Sans & Samling"
Tid: Tirsdage kl. 10.00-12.00
Korleder: Kristin Lomholt – 23 10 75 42
”Sans og Samling” er et kor, som begyndte 14. januar 2025. For tiden er der sommerpause, men vi begynder igen til september 2025.
Her har du chancen for – helt fra begyndelsen – at være med til at præge koret og opbygge traditioner og fællesskab.
Har du lyst til at synge højskolesange, viser og salmer og i ny og næ en drukvise? Så kunne dette være stedet for dig!
”Sans og Samling” er et seniorkor, hvor vi stadig udvikler stemmerne trods en moden alder. Ingen skal sige, at en 80-årig ikke kan komme op på det høje C! Derfor arbejder vi med sang- og åndedrætsøvelser. Jeg tror, vi kommer til at bruge Højskolesangbogen en del, og så vil der være enkle, tostemmige arrangementer. Her er brug for hvert et næb: den store stemme, den lille, den brummende og den pippende.
Jeg er sikker på at ”Sans og Samling” bliver et sted, hvor der er livsglæde, godt humør og godt fællesskab.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med, og det er gratis. Koret vil afholde 2-3 koncerter årligt, fortrinsvis i Svinninge Kirke.
Her lidt om Kristin, der leder sangeftermiddagene:
Min baggrund er diplomuddannelse (Masters) i rytmisk sang fra hhv Det jyske Musikkonservatorium og New England Conservatory of Music i Boston.
Derudover har jeg organist/korleder uddannelsen fra Sjællands Kirkemusikskole.
Kristin Lomholt