Program:
Tirsdag d. 21. juni
Kl. 10.00 - 12.00: Susanne Sønderbo: ”Er Gud en mand?”
Frokost
Kl. 13.00 - 15.00: Rasmus Birkerod: ”Herodes”
Onsdag d. 22. juni
Kl. 10.00 - 12.00: Henrik Marstal: Den patriarkalske samfundsorden
Frokost
Kl. 13.00 - 15.00: Elsebeth Dyekjær Kruse: Elisabeth - et livstykke
Torsdag d. 23. juni
Kl. 10.00 - 12.00: Svend Aage Madsen: Manden i dag - hvor er han på vej hen?
Frokost
Kl. 13.00 - 14.00: Johanna Jakobsson og Asger Søgaard: koncert i Jyderup Kirke med sange af Monica Zetterlund
Tilmelding:
Højskoledage er for alle med interesse for kultur, historie, litteratur, kirke, kristendom, en god fortælling og et godt samvær ved bordene i Sognegårdens sal. Her kan man møde spændende foredragsholdere, som har noget på hjerte til berigelse og fordybelse. Som fast ledsager har vi naturligvis Højskolesangbogen. Sommerhøjskolen er et samarbejde mellem De ni sogne.
Deltagelse i de tre dage koster 600 kr. Dette inkluderer frokost alle tre dage, samt koncerten den 23. juni. Drikkevarer medbringes eller købes i Sognegården.
Tilmelding kan først ske fra 1. marts! Skriv til Jyderup Kirke på jyderup.sogn@km.dk, mrk.: Sommerhøjskole. Betaling sker på bankkonto i Nordea: Reg.nr. 2190 Kontonr. 6884 182 709.
Der kan først betales, når man har fået bekræftet sin tilmelding. Husk at opgive navn, adresse og telefonnummer. Deltagerantallet til sommerhøjskolen er begrænset til 70 personer, og tilmeldingerne ekspederes i den rækkefølge, de indgår. Man er først tilmeldt, når deltagergebyr er indbetalt. I tilfælde af aflysning tilbagebetales det indbetalte fuldt ud, og tilmeldte vil få besked senest en uge før sommerhøjskolens start. Tilmelding kan først ske fra 1. marts, og sidste tilmeldings- og betalingsfrist er 1. juni.
Foredragsholdere:
Susanne Sønderbo
Susanne Sønderbo er præst. Hun har boet i Norge i mange år og er gift med fhv. norske biskop Rosemarie Köhn.
Foredraget vil handle om de mandlige og kvindelige gudsbilleder i Bibelen og beskrive kvinders modgang i kirkelige embeder.
Rasmus Birkerod
Rasmus Birkerod er journalist og rejseleder. Han fortæller om Herodes, der kendes fra Bibelen og var en fremragende politiker og ven af Kejser Augustus.
Hans historie handler om ondskab, skønhed og totalt vanvid.
Henrik Marstal
Magt og indflydelse har i de seneste tusinde år været mandlig orienteret. Bibelen afspejler på mange måder denne samfundsorden, som har præget den kristne kønsforståelse afgørende.
De seneste 50 år er denne orden i stigende grad blevet udfordret. Er det under afvikling? Og hvad betyder det for vores gudsforståelse?
Elsebeth Dyekjær Kruse
Da Elsebeth for nogle år siden blev bekendt med en dagbog af Elisabeth Høgsted, født i Nordjylland 1873, besluttede hun at lave dele af dagbogen til en teater-monolog, der fortæller om dansk kvindeliv for 150 år siden.
Svend Aage Madsen
Svend Aage Madsen har i mange år forsket i mænds og fædres psyke og har skrevet flere bøger om emnet, bl.a. ’Far for livet’ og ’Mænds sundhed og sygdomme’.
Johanna Jakobsson & Asger Søgaard
Asger spiller guitar og Johanna synger. De to unge kunstnere er en del af Jazzkollektivet og optræder ved Sommerhøjskolen med Monica Zetterlundsange.